Stress og sommerferie

Hør indlægget læst op her
Stresset kvinde sidder i sommerkjole ved et vandløb
Må skønhed nydes, når man er sygemeldt?

Med denne overskrift kunne du tro, at jeg i dette nyhedsbrev ville komme ind på, hvor stressende det OGSÅ kan være at skulle holde ferie med hele familien. Ikke at skulle trække sig til lidt arbejdsopgaver fra kontoret, når ungerne er højrøstede. Og ikke at følge med i mails og have kontrol med udviklingen på arbejdspladsen. Hvis du skal have en opfrisker om dette fra sidste år, er den at finde her med overskriften: Ferietiden er stress-tid

Nej, denne overskrift dækker over det faktum, at rigtig mange mennesker, der er sygemeldt med stress, har det vildt dårligt over også at være sygemeldt i ferien. Mange har det skidt med at kunne nyde solen og et glas køligt hvidvin, når man er sygemeldt, men ikke mange får det bedre af, at ugen skifter fra almindelig sygemeldt søndag til ferie-mandag. Og derfor er det meget vigtigt at have den gode kontakt til ens egen læge og ens sagsbehandler, når ferien banker på. For du er ikke altid selv den bedste bedømmer af dit velbefindende.

Jeg er i øjeblikket ved at læse bogen: Stressfri på tolv uger eller mer’ af erhvervspsykolog og stressekspert Majken Matzau og journalist Christina Bølling. Hvis overskriften kun havde heddet ”Stressfri på tolv uger”, ville jeg ikke have nedværdiget mig til at købe bogen. For ingen kan love et menneske, der er gået ned med stress, at de er oppe igen efter 12 uger, hvis de bare gør, hvad der står i en bog. Så det var de sidste ord: ”eller mer’”, der gjorde udslaget, og jeg er positivt overrasket. Bogen er delt op i 10 kapitler og er overskuelig på 175 sider. Der tages udgangspunkt i en model, hvor en cirkel er opdelt i tre zoner, så du kan være uden for cirklen, hvor du ikke har stress. I yderzonen, hvor du ikke har stress – endnu. I mellemzonen, hvor du har stress. Og endelig i inderzonen, hvor du har stresskollaps.

Sidstnævnte lyder ikke rart og er det bestemt heller ikke. Kollapset kan være fysisk, så du ikke kan stå ud af sengen og næsten ikke bevæge dig eller psykisk, så du ikke kan tænke en tanke, har tankemylder eller oplever virkelig stærk angst. Der er mange kombinationer af ubehaget, og det er helt sikkert, at du ikke kan komme på arbejdet; Det er en fysisk umulighed. Så der hvor stress og sommerferie bliver et problematisk match, er tidligere i stressforløbet, hvor du er på vej ned eller senere i forløbet, hvor du er på vej op igen. Det er der, hvor du egentlig godt kunne bevæge dig hen på arbejdspladsen, hvis den dårlige samvittighed fik lov til at vælge. Men der skal fornuften tage over. Eller som bogen lægger meget op til: mavefornemmelsen skal tage over.

På side 142 introduceres til beslutningsværktøjet: din indre GPS. Det opøves i flere små trin. Du skal sætte dig med lukkede øjne og fuld kontakt til dine kropslige fornemmelser og følelser. Og så skal du lægge mærke til din krops respons på følgende ord: RO, LETTELSE, LYS, FRED, VARME, HÅB, TILLID, TRO, MILDHED, NÆRVÆR, SAMHØRIGHED, NÆNSOMHED, ACCEPT, ANERKENDELSE. Du skal lære at genkende den rare fornemmelse i kroppen, der udløses, når du har med rare ting at gøre. Og du skal også lære at genkende din krops reaktion, når du har med stressende ting at gøre. Her kommer en ny række ord: KAMP, URO, STØJ, MØRKE, TVIVL, ANGST, KRITIK, MAGTESLØSHED, LØGN, OVERVÆLDELSE, KONFLIKT, ADSKILLELSE. Du kan lave øvelsen nogle gange, indtil du har en klar – eller nogenlunde klar- fornemmelse af den fysiske reaktion. Og denne bevidsthed, skal du så bruge i hverdagen.

Som for eksempel når du er sygemeldt og sommerferien nærmer sig, og du får tanken: ”Jeg kunne måske godt starte op nu. Det er så dumt at komme tilbage med gemt ferie på kontoen”. Der skal den indre GPS fortælle dig, hvordan du egentlig har det med at skulle starte pludseligt op, bare fordi du har det LIDT bedre og fordi du havde planlagt din ferie i lige netop disse uger. Og her vil jeg gerne have lov til at citere fra bogen. Der står på side 107:

Du behøver ikke gøre noget for at blive rask. Vi er vant til, at vi skal gøre noget for at få noget. Derfor kan det være svært at forstå og acceptere de helt anderledes naturlove, der gælder stress. Men den viden, du får nu, kan være til stor gavn i dit fremtidige arbejdsliv. Naturloven bag stress er, at jo mindre, du gør, jo mere lader du din krop og psyke bestemme farten, jo hurtigere slipper stressen sit favntag. Eftersom stress er en undtagelsestilstand, vil din krop og psyke hellere end gerne slippe tilstanden. Når du giver den mulighed for det ved at tilbyde masser af ro, vil den automatisk – uden at du gør noget aktivt – søge væk fra stressen. Det kan ikke undgås, at du bliver rask, og at balancen vil indfinde sig. Ro, ro og atter ro…..

Personligt er jeg mere tanke-stærk end krops-stærk. Jeg har lettere adgang til mine tanker end til mine kropslige fornemmelser. Så jeg hygger mig ved, at bogen også giver plads til lidt logik: Hvis du ikke kan blive hjemme, til du er rask, for din egen skyld, så bliv hjemme for arbejdets skyld, så du ikke starter for tidligt op og skal sygemeldes efter tre dage igen. Det kalder jeg logik for burhøns, hvor det udtryk så ellers kommer fra. Jeg håber, du kan bruge noget af dette indlæg på dig selv eller en af dine kolleger.

Comments are closed.