Opfordring til kamp mod stresskulturen

Opfordring til sammenhold mod stress

Det har været spændende at følge to kronikker i Kristeligt dagblad skrevet af Sanne Bjerg, forfatter og grundlægger af hjemmesiden: mentalbæredygtighed.nu. Først skrev hun i oktober 2017 om, at det er vores kultur, der er syg og ikke det enkelte menneske, der bukker under for stress. Hun opfordrede den enkelte med begyndende stresssymptomer til gå til chefen, slå i bordet og sige: ”Jeg kan ikke længere forsvare at udføre mit arbejde på den måde, som systemet her tvinger mig til. Jeg mener, at de rammer, der er lagt for udførelsen af mine opgaver, gør det umuligt at udføre mit arbejde på en etisk forsvarlig måde. Hvis ikke rammerne snarest bliver ændret, så jeg kan udøve den omsorg, det nærvær, den sociale ydelse, der er essensen af mit job som sygeplejerske/pædagog/socialrådgiver, ser jeg mig nødsaget til at nedlægge arbejdet og bede min faglige organisation overtage forhandlingerne med arbejdsgiveren, så tingene kan blive bragt i orden.”

 

Og i ny kronik 17. februar har hun fået så meget respons på den første kronik, at hun må sande, at afmagten overvælder en, når man skal stå op imod et helt system, der hylder konkurrencestemning og evig tilpasning. Hun fortæller om skam over egne stresssymptomer og om hvordan skylden lander hos offeret, der hverken føler sig hørt eller forstået. Og om hvor svært det er at få ændret arbejdsforhold, der gør os syge. Til sidst kommer hun med en opfordring til at lave en folkebevægelse, der får fagforeningen til at stille krav om mental bæredygtighed på arbejdsmarkedet. Og hun ønsker en aflysning af privatiseringen af de mentale livsstilsygdomme.

 

Som indehaver af en klinik med fokusområde på kognitiv adfærdsterapi i forbindelse med vanskeligheder i med angst, stress, depression, samspilsproblemer og manglende motivation kan jeg i første omgang føle mig som skurken. Går jeg arbejdsgiveren ærinde, når jeg hjælper folk tilbage på arbejdsmarkedet igen? Placerer jeg skyld hos klienten, når vi sammen finder ud at metoder til at mindske stressen? Og er det forkert at lave kognitive omstruktureringer for at få modet tilbage og føle sig stærkere i hverdagen?

 

Ikke kun ud fra erhvervsmæssige årsager, men også af et oprigtigt hjerte, må jeg sige ”NEJ”. I min klinik vil du aldrig høre: ”Du skal bare tage dig sammen” eller ”Du skal finde din indre styrke og så bare…” Det er altid en vigtig del af arbejdet med det indre at se på faktorer i det ydre. Der er en vekselvirkning, hvor vi som individ ikke kun modtager påvirkning fra samfundet, men bestemt også påvirker samfundet tilbage igen. Sociologen Anthony Giddens har allerede beskrevet dette nøje i sin strukturationsteori omkring 1984, hvor han giver håb om, at individet har indflydelse på udviklingen af samfundet gennem sine valg af handlinger. Men det er en anden, spændende og lang historie. Hvis du vil læse mere om Sanne Bjergs opfordring til folkebevægelse for mental bæredygtighed, kan du læse hele kronikken på hendes hjemmeside her.

Ikke bare tal, men mennesker – Kronik i Kristeligt Dagblad 17/2 2018

 

,

Comments are closed.