Som regel følger der en åben dør efter en lukket

For uger siden fik jeg en kopi fra en andagtsbog fra en af mine klienter, der selv var blevet opmuntret af tekststykket. Jeg har først taget mig tid til at læse den nu her, hvor efterårsferien er slut og hverdagen starter op igen. Jeg kan ikke give kredit til forfatteren, for der står ikke, hvem der har skrevet den halve A-4-side, men jeg vil alligevel dele noget af teksten med dig. Der står:

Det eneste, du har kontrol over, er det, du gør lige nu. Jo mere du repeterer gårsdagen, jo mere fjerner du dig fra de muligheder, der ligger i denne dag. Og jo mere du fjerner dig fra denne dags muligheder, jo strengere bliver vejen tilbage. Muligheder ser aldrig så gode ud, når de kommer, som når de går. Men muligheder venter aldrig på nogen, så du er nødt til at være opmærksom og gribe dem. De har mange former, og de kan komme fra mange retninger. Men en ting er sikkert: De kan kun ses og gribes i nuet.

Jeg ser en stor sandhed i disse linjer og må også indrømme, at det er svært at holde fast i denne sandhed, når livet tildeler os nogle slag eller bare går lidt for hurtigt. Det er ikke hver dag i klinikken, men HVER ENESTE dag i klinikken, at jeg hører om beslutninger, der fortrydes eller om udtalelser, der gerne måtte have været mere skarpe eller mere blide eller måske helt udeladt. Jeg er selv introvert og kender alt til at analysere en samtale, der har været, for at kunne optimere en anden gang eller råde bod på følelsesmæssig skade. Og jeg kender til at planlægge til mindste detalje for ikke at skulle fortryde noget bagefter. Livet fungerer bare ikke altid på den måde.

I min optik er det rigtig godt at se en forpasset mulighed som en kritisk situation i den kognitive referenceramme. Hvad skete der? Hvad følte jeg? Mærkede? Tænkte? Gjorde jeg? Hvad er jeg tilfreds med? Hvad ville jeg gerne have gjort anderledes, hvis jeg fik muligheden for det? Hvordan kan jeg genkende en lignende mulighed? Og forberede mig på at gribe den? Hvad skal jeg erhverve mig for at kunne gribe den? Og hvordan vil jeg konkludere, at det er lykkedes mig at gribe den?

Og hvis jeg ikke orker alt det arbejde for at optimere en situation, kan jeg altid bruge PYT-knappen. Den eksisterer altså ikke forgæves! Den er god at kunne anvende mange gange i løbet af en dag. Ikke i alle situationer – slet ikke. Men der hvor analyse og fortrydelse bare ikke fører noget godt med sig. Og så er det vigtigt at holde fast i de sidste sætninger i citatet om, at muligheder har mange former, og at de kan komme fra mange retninger. Også uventede retninger. At en dør lukker sig betyder sjældent, at en anden dør ikke kan lukke sig op. Vi skal bare være opmærksomme på de nye muligheder, for de venter ikke på os.

Skriv gerne til mig med din egen historie om en mulighed, du med ærgrelse ikke greb, hvorefter en anden og måske bedre mulighed dukkede op. Jeg tror helt sikkert på velsignelser.