Individuel samtale

Dette kan være med fokus på håndtering af problemer i hverdagen eller efter konkret ønske om øget motivation om forandring(rygning, kost, motion, dialog m.m.)

Kender du det, når tankerne kører rundt i hovedet, og man egentlig helst bare vil tage en beslutning omkring et bestemt problem, men slet ikke føler sig i stand til at tage en ordentlig beslutning. Man snakker med sig selv inde i hovedet og opdager mange gange i løbet af en dag, at nu tænker man på det igen!

Jeg har mange års erfaring som samtalepartner med mennesker i krise på grund af f.eks. angst, sorg, depression, samlivsproblemer, sygdom, sjælelig og personlig usikkerhed, vrede, usikker forældrerolle og meget mere. Jeg er en god lytter og kan holde råd tilbage, hvis du ikke har bedt om råd eller selv er godt på vej til at tage et vigtigt skridt.

Jeg holder af at se mennesker tage skridt for at få det bedre og vil gerne hjælpe denne proces både med mine personlige og mine faglige kompetencer.

Pris er 500 kr. inkl. moms for 60 minutter resten af 2018. I 2019 er prisen 600 kr. Første samtale er halv pris, og vi koncentrerer os om at fastsætte fokusområde, tjekke kemi mellem os, og jeg kan evt. komme med en løs plan for fremtidige samtaler.