Erfaringer fra Cool Kids

Cool Kids fungerer

I denne uge er det aktuelle Cool Kids forløb afsluttet efter 10 sessioner fordelt på godt tre måneder. Fem familier har arbejdet sig gennem materialet og tillært sig metoder som Bekymringsskala, Detektivtænkning, Trappestiger, Bekymringssurfing, Belønning, Selvsikker adfærd og meget mere. Og børnene i alderen 9-11 år har sat ord på rigtig mange svære situationer, tanker og følelser. Det er sandsynligt, at nogle af børnene vil give deres historie til jer gennem nyhedsbrevet på et senere tidspunkt. For alle har rykket sig i mod, tro på fremskridtet og vished om at kunne flere ting.

På Aarhus Universitet bruger man spørgeskemaet CALIS i starten og ved afslutning af Cool Kids forløbet. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i barnets opfattelse af angstens indflydelse på dets hverdag og i forældrenes opfattelse af indflydelsen på både barnets og deres egen hverdag. Og af de skemaet, der er screenet for sidste kursus på nuværende tidspunkt, kan jeg se, at den negative indflydelse er faldet med 36 %. Det i sig selv er dejligt, men bedre endnu var det at høre, hvad forældrene på kurset var særligt stolte over i forbindelse med deres barns deltagelse i Cool Kids.

Gennemgående var forældrene stolte af deres børns tilgang til det svære arbejde med at træne de ting, de var bange for eller utrygge ved at gøre. Det havde hjulpet at få et fælles sprog om at undvige, at have ’bange tanker’, at have brug for motivationen ved udsigt til en dejlig belønning og at sætte ’et ekstra skridt ind’ på trappestigen, når næste trin var for svært. For selvfølgelig har alle børn ikke jublende lyst til hver dag at skulle bruge ’Cool Kids-tid’ på bearbejdning eller decideret træning. Det har været hårdt – og er stadig hårdt – at arbejde med det svære, overvinde sin frygt og springe ud i det, men har undgået i måneds- eller årevis.

En meget positiv følge af Cool Kids er børnenes nye fornemmelse af: ”Jamen, jeg kan jo godt!” Om det så er at opholde sig i mørke, være alene hjemme, spørge om hjælp i supermarkedet eller række hånden op i skolen. Den der sejrsfølelse er fantastisk, når vi kan konstatere: ”Det var jo ikke så slemt alligevel. Det gik da meget godt”. Og det er både børn og voksne, os alle sammen, der en gang imellem kan konstatere dette efter at have frygtet en bestemt begivenhed eller opgave. Det er sjældent, at vores bekymringer på forhånd lever op til virkeligheden, og den kognitive tilgang til dette fænomen kan lette hverdagen for os alle.

Personligt er jeg meget taknemmelig for at få lov til at stå på sidelinjen, når disse modige børn går skridt mod øget frihed og tillidsfuldt accepterer nye udfordringer for at turde mere. De er slet ikke i mål endnu, men de er rigtig godt på vej.

Comments are closed.