At være syg og ledig på ubestemt tid

Det kræver rekreation at komme sig

I mit job taler jeg med mange sygemeldte ledige klienter, der kæmper for at holde hovedet oven vande i det store beskæftigelses-system. De kan blive sendt ud i virksomhedspraktik, arbejdsprøvning, løntilskudsjob, på kurser eller decideret omskolet med ny uddannelse. Erfaringerne er meget forskellige, men ens for alle er, at det er svært at overskue muligheder, ventetider, ansvarsområder, tilhørsforhold og have nok kræfter til at prøve nyt hele tiden.

Journalist Marie Barse skriver 19. juni 2018 på hjemmesiden www.videnskab.dk en artikel om aktivering af syge ledige ud fra et forskningsprojekt. Man har via registre fulgt knapt 90.000 ledige på sygedagpenge fra 98 kommuner i 3 år. Jeg vil ikke lægge fokus på udfaldet, for det er ikke særligt positivt i forhold til, hvor mange flere, der kommer i beskæftigelse eller hvor meget hurtigere, det går. Det er faktisk særdeles negativt, rent statistisk.

Nej, jeg vil lægge vægt på, hvad der sker med vores psyke, når vi ikke er raske nok til at varetage et arbejde og alligevel skal prøve at arbejde i det mindste nogle timer om ugen. Vi kender det fra almindelig, ufarlig, akut sygdom som influenza og maveonde. Når vi ikke er raske, vil vi gerne bruge tid på at hvile og restituere os. Og hvis der ikke er små børn eller dyr, der er afhængige af os, bliver vi helst i sengen eller i det mindste inden døre og gør mindst muligt. Vi kan tillade os at udskyde nogle gøremål, til vi har det bedre, fordi vi ved, at det sandsynligvis er overstået om 2 – 7 dage.

Når du er havnet i sygedagpengesystemet, har du stadig mest lyst til at hvile dig og restituere dig. Men hverken du eller systemet tror på, at din sygdom nok er overstået om nogle dage, og derfor kan man ikke vente på, at du bliver helt rask. Thomas Iversen skriver i sin bog: ”Kognitiv terapi. Stress og traumer” en liste på 9 arbejdsbetingede stressorer. Jeg vurderer, at mindst 6 af disse må være til stede, når man sendes på arbejde, mens man ikke føler sig parat til det.

·         Vanskelig beslutningstagning uden at kunne forudse konsekvenserne

·         Tidspres

·         For få og for korte pauser

·         For vanskelige (eller for lette) opgaver

·         For store (eller for små) forventninger fra ledelsen

·         Meningsløshed

Så ud over at være syg er du altså også udsat for stress, hvilket ikke er godt for præstationsevnen. Jeg samler ikke disse data for at være pessimistisk eller for at udsende signalet: ”Så du kan lige så godt lade være med at prøve at komme på arbejde”. Tværtimod. Jeg skriver dette, for at du skal være klar over sværhedsgraden af arbejdsopgaven og for at du skal lade være med at slå dig selv oven i hovedet.

Tænk på den kognitive model, hvor Tanker, Følelser, Krop og Adfærd påvirker hinanden. Og tænk så på, hvad følgende tanke vil fremkalde i Følelser, Krop og Adfærd: ”Jeg kan ikke overskue det. Der kræves alt for meget af mig. Det går ikke”. Få lige sat ord på for dig selv ……… Og sammenlign så med fremkaldte Følelser, Krop og Adfærd, hvis du tænker: ”Det er klart, at det er en stor opgave, der kræver meget af mig. Jeg vil arbejde på at mindske stressorerne, så jeg kan fuldføre”.

Så skal du måske have hjælp fra en god ven eller en mentor for at kigge på hver af de 6 stressorer. Og hvis du er vennen, der lægger ører til din ledige vens bekymringer, kan du måske tilbyde, at I sammen kan se på, hvor stress kan mindskes eller helt fjernes.

Artiklen kan læses i sin fulde længde her

,

Comments are closed.