Anbefaling af Cool Kids

Min datter på 12 fik angst som 8 årig, og vi fik ingen hjælp. Det resulterede i, at jeg blev arbejdsløs for at kunne være der for hende, når hun havde brug for det. Men så hørte jeg om Gitte Grønne og Cool Kids. Det var mit livs bedste beslutning, at vi startede hos Gitte.

Nu har min datter fået de fornødne redskaber til at håndtere angsten – som er minimal efter Cool Kids forløbet – og jeg får ingen paniske telefonopkald længere. Gitte Grønne har reddet vores forhold i familien. Nu handler alt ikke om angst og min store pige, men vi kan være sammen som almindelig familie: mor, far og 3 skønne børn, og der er tid til alle.

Af ♥ tak, Gitte.

Christina

 

Vi har deltaget på angst- og motivationskursus Cool Kids i foråret 2018 med vores datter.
Gitte besidder en ro og mental styrke, der får undervisningen til at virke ligetil for både børn og voksne. Det har været meget givende for os at deltage på kurset.
Både i gruppesammenhænge såvel som ved samtaler for familier på klinikken, føler man sig hørt og forstået af Gitte. Det er tydeligt at hun har indgående kendskab til de problemstillinger som angst mm. kan give.

Vi kan varmt anbefale Gitte!
/Eva & Thomas